En dag paa hospitalet

Sonderjysk staedighed kommer man ikke langt med i Thailand. Jeg har i flere dage haft det daarligt med symptomer som feber, hovedpine og omhed i hele kroppen. Hver morgen har jeg blot taenkt, at alt jeg behovede var et bad og lidt morgenmad, saa kunne jeg igen. Forleden aften blev det saa for alvor slemt, og morgenen efter korte vi straks paa klinikken i Prakhon Chai. Nittaya og laegen i Prakhon Chai var begge nervose for, at det kunne vaere dengue feber, saa han sendte mig derfra videre til hospitalet i Ban Kruat. Selvom jeg mere eller mindre havde lukket kanalen for indtryk, fik jeg dog med, at der sad ca. 200 ventende paa det offentlige hospital, hostende, med en pose for munden eller med en blodende fod. Jeg gik svimmel efter Nittaya, mens hun ihaerdigt forsogte at faa mig hurtigt ind til laegen. Og det kom jeg. Blot 10 minutter efter, kom en lille thailandsk sygeplejerske, tog mig under armen og forte mig ind paa en stue med tre brikse. Naaede kort at taenke hvor uretfaerdigt det var, for alle de lokale som skulle sidde ventende en halv dag, men skod det hurtigt fra mig, da jeg var meget glad for at ligge ned igen. Der var en laege paa stuen. En ung, nok nyuddannet, herre og omkring 4-5 sygeplejersker. Paa briksene ved siden af mig laa en mand, som var blevet bidt af en slange, og en dreng paa ca. 10 aar med drop ind i armen. Jeg fik forst to piller, som skulle tage toppen af feberen, og derefter tog de en blodprove, som de ville teste for de forskellige lokale sygdomme. Efter to timer paa langs kom tre sygeplejersker hen for at fortaelle mig, at testen var negativ paa dengue feber men positiv paa typhoid. "It's not dangerous, you just rest and have medication." I lonely planet stod der, at typhoid er en alvorlig bakteriel infektion som faas gennem urent vand eller mad og kan vare mellem 8 dage til 4 uger. Det er hvor jeg er nu. Domt til at slappe af hjemme, ind til jeg faar det bedre. Er rigtig aergerlig over, at gaa glip af timerne med bornene, men bliver nodt til at overbevise mig selv om, at det er vigtigt, at jeg bliver rask. Jeg folte mig rigtig godt behandlet paa hospitalet, men samtidig var det nok ogsaa en god oplevelse, hovedsagligt fordi jeg fik lov at springe timers ko over.
Jeg ligger mig ned igen. Haaber i alle har det godt, hvor end i befinder jer.
Hilsen Camilla