Hvad koster din kaerlighed?

Det er saa fredfyldt her. Om morgenen staar jeg op til den eksotiske summen af graeshopper, og naboens hane der galer, uanset hvilket tidspunt paa dognet det er. De palmeagtige traer staar roligt svajende, og den svage lyd af blaeseren, der ihaerdigt forsoger at kole rummet en anelse, bemaerker man knapt laengere. Enkelte dage er der selvfolgelig bulder og brag, saa det foles som om at huset vil vaelte sammen, men det er altsammen en del af det her svedfremkaldende klima. I sondags skulle Nittaya paa "beauty saloon" som, for mig, lod ganske interressant. Men det gik blot ud paa, at hun skulle have vasket haar og hovedbundsmassage. Efter to timers lang massage og en lettere irritation hos mig over at deres, ellers sode, hundehvalp skulle tygge i mine taer, gik turen videre. Vi korte til Ban kruat som ligger ca. 10 km herfra, for at faa lidt at spise. Til Nittayas utilfredshed havde den evindelige varme taget appetitten fra mig, og jeg endte i stedet med at faa en is. Resten af dagen var som sondage nu engang er. I hvert fald i Thailand. Jeg slaengede mig blot i haengekojen, morede mig over en lille egernfamilie, der hoppende samlede blomsterblade op og smed dem igen. Ubemaerket af min tilstedevaerelse. I gaar, mandag, fulgte jeg med stor nysgerrighed bornenes morgensamling paa skolen. Til takterne af de aeldste elevers indmarch, lob alle, store som smaa, hen paa pladsen. Bornene stillede sig paent paa raekke opdelt efter kon og alder. Pigerne til hojre og drengene til venstre. Herefter gik tre af de aeldste elever op foran flagstangen, nejede hengivent med samlede haender, og hejste flaget, mens alle 340 born gav sit bedste bud paa nationalsangen. Den dag skulle jeg bestyre tre undervisningstimer, hvoraf to klasser var med 7-8aarige og den sidste var med 12aarige. Med de smaa elever skulle jeg blot faa dem til at gentage alfabetet efter mig, og lave nogle opgaver omkring at skrive bogstaver, hvorimod jeg med de storre elever skulle gennemgaa farver og forskellige ord paa en tegning, de skulle farvelaegge. Utrolig simpel laering. Efter skole skulle vi paa markedet, som jeg troede ville vaere en ligesaa ligetil ting som det havde vaeret tidligere, men ikke denne gang. Dette stykke kultur, i form af et marked, er det storste i omraadet, og er kun aabent om mandagen. Da vi kom dertil, var der liv og mylder, jeg ikke havde forestillet mig herude. Selve markedet var gigantisk, med frugter, fisk og nyafskaarne grisehoveder som jeg ikke har set det for. Jeg gik fascineret rundt, sugede til mig og var sikker paa at jeg var den eneste "farang" (high-nosed) dette sted. Men jeg tog fejl. I et hjorne af markedet var opsat 5 barer, hvor der sad ca. 10-12 farang'er paa hver bar. Allesammen maend. Tykke maend, graaharede maend, unge maend. Det var et meget spektakulaert syn, at se saa mange hvide maend samlet paa et sted, hvor det er allermest usandsynligt at se andre farang'er. Jeg prikkede Nittaya i siden, og spurgte (selvom jeg ikke var i tvivl) "hvad laver de her" og hun svarede med rullende ojne "looking for women stupid enough to buy". Og det siger vel det hele. Thailaenders holdning til de piger der er villige til at kobe sig vaek herfra, er den samme som vores holdning til de maend, der kober dem. Det var usmageligt. Og jeg er endnu komplet uforstaaende overfor de maend - at de vil sidde der og udstille sig selv, som nogle der kun kan komme i kontakt med kvinder ved hjaelp af deres penge. Vi kom hjem med utallige poser fyldt med alt som fisk, riskager, underlige frugter og pizzaer. Sidstnaevnte var til mig, og ved en kulturel misforstaaelse endte jeg med at faa en pizza med "seafood". (hvilket var ment som et sporgsmaal og ikke som en udpegning af det jeg ville have) Det vil sige krabbe, muslinger, rejer og blaeksprutte. De af jer der kender mig ved, at jeg ikke kunne finde paa at vaelge en pizza med det. Men det var intet mindre, end det jeg maatte faa til aftensmad, og hoflighedens barriere gjorde at jeg simpelthen satte mig paa terassen med to flasker vand, og skyllede pizzaen ned.

Det var alt for nu, se lige videoen optaget under morgensamlingen, den er ikke saa lang.

Syng, selvom du synger daarligt, syng!

Somneang, som er Nittayas mand, hentede mig, og vi korte hen til afskedsfesten paa skolen. Der var daekket fint op ved de runde borde, og vi fik serveret alt det bedste thaimad man kan forestille sig. Jeg var dog mere optaget af pindene foran mig, jeg skulle spise med, end selve maden. Somneang grinede lidt af mig, og sagde at det ogsaa var meget lettere at spise chips med fingrene. Bagerst i lokalet sad de eneste born der var med til festen. De skulle optraede, og var klaedt i de fineste dragter. Pigerne havde flot make-up paa, naesten som jeg ville forestille mig en geisha, med blomster i haaret, og drengene havde blot et klaede om livet, men var malet med thaibogstaver paa maven og ryggen. Selve festen var en simpel affaere. Gaver blev overrakt paa scenen til laereren, enkelte taler blev holdt og ellers blev karaokeanlaegget sat til og alle der havde lyst, baade dem som kunne synge og dem som ikke kunne, gav et nummer. Inden jeg tog hjem, kom en mand (tror jeg det var) over til vores bord, hilste paent og satte sig. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine for mig selv, og jeg skal gore mit bedste for, at gengive billedet af ham saa sandfaerdigt som muligt. Jeg vil mene han var omkring 50 aar, og det forste jeg lagde maerke til var hans hentehaar. Jeg har ikke set noget lignende. Det var virkelig hans haar i nakken, der prydede hans hoved, og endte i panden i smaa totter. Han havde tilmed meget svaert ved at styre det, da det hele tiden gled ned i hans ojne. Derudover havde han fine lange polerede negle, med meget feminine ringe paa sine fingre. Prikken over i'et var selvfolgelig den lyselillae skjorte han havde paa. Det der fik mig til at taenke PENSIONERET LADYBOY, var hans fremtoning, de krydsede ben og de meget feminine haandbevaeglser. Da somneang vender sig mod mig og siger "beautiful, he's beautiful" paa thai, sad alle omkring bordet og nikkede anerkendende over mod ham. Jeg fik dog ikke oje paa det smukke, men saa derimod alt det komiske. Nok om ham. Kaempede endnu en nat mod jetlaget, og vandt forst kl 4. Jeg skulle desvaerre allerede op to timer senere, da vi skulle kore hen til en skole 300 km herfra, for at aflevere nogle t-shirts. Jeg var eftersigende ikke sat ordentlig ind i, hvad det gik ud paa, da det ingen mening gav for mig, at to minibusser skulle kore en hel dag, blot for at aflevere en kasse med t-shirts. Men det var intet mindre end det vi gjorde. Da vi langt om laenge naaede frem, hilste vi paa alle overhoveder paa skolen, og fik derefter serveret mad. Som "konferencier" (laes:pauseklovn) havde de faaet en laerer fra stedet til at synge karaoke. Selvfolgelig. De tre timer vi var der, gjorde hun virkelig alt hvad hun kunne for at tigge folk til at synge en sang. De gange det ikke lykkedes, satte hun en paa og sang selv. Det var en temmelig pinagtig situation, for der var tydeligvis ingen, der havde lyst til at synge, men enkelte gjorde det alligevel. Da nittaya var gaaet paa "toilet", prikkede en af hendes veninder mig i siden og sagde "vi gaar ogsaa lige paa toilet". Og vi gik. Tilsidst var det kun rektorer fra de to skoler, og selvfolgelig den syngende laerer der var tilbage. Da vi havde afleveret kassen med t-shirts, vendte vi endelig snuden hjemad. Efter to naetter uden meget sovn, var jeg endlig saa traet, at jeg sov hele natten igennem. Meget befriende. Da jeg vaagnede i morges, var der ikke udsigt til at der skulle ske noget saerligt i dag, da Nittaya var taget til Buriram, 80 km herfra, for at afslutte et videreuddannelsesforlob. Saa jeg slaengede mig skiftevis i solen og i skyggen, naar det blev for varmt, med en bog over hovedet. Ved middagstid kom nabokonen, Pannea men kaldet Tim, og spurgte om jeg ville med hen paa hendes skole. De der bor her er oftest laerere eller har en anden form for tilknytning til en skole. Selvfolgelig er der ogsaa farmere, men Tim fortalte at mange born bor med deres bedsteforaeldre, da foraeldrene arbejder paa en fabrik i Bangkok for at tjene penge. Sorgeligt. Vi korte hen til hendes skole, hvor jeg blot skulle hjaelpe hende med at skrive en e-mail. Da dette lykkedes efter nogle forsog, spiste vi middagsmad et lokalt sted i nogle smukke og fredfyldte omgivelser. Tim er en dejlig karismatisk dame. Hun er meget lille og spinkel med stort krollet haar, som snakker som et vandfald, for som hun selv siger "I like improve my english". Her til aften havde jeg en fantastisk madoplevelse. Mest af alt fordi jeg ikke ville have spist det, hvis jeg ikke havde vaeret i Thailand. Diverse grontsager var skaaret klar, raat svinekod laa i strimler, og chillisovsen stod ved siden af. Der var lagt sivtaepper ud paa jorden, og en lille hjemmelavet grill stod i midten. Paa grillen blev nu lagt en laag, hvor man baade kune koge suppe og stege kod paa en gang. Rundt i kanten boblede suppen, og grontsagerne, og paa risten laa kodet og blev grillet. Det smagte skont, og jeg tror jeg er ved at faa tag paa de pinde.

Thailand

"Sawadikaaa" med samlede haender foran ansigtet og et beskedent nik - saadaan hilser man her. Landede i Bangkok i tirsdags, og faldt pladask for byen. Folte mig, underligt nok, utrolig hjemme, da jeg gik op og ned ad gaderne, og for lidt vild for mig selv. Selve stemningen og virvaret af biler, motorcykler og tuk-tuk'er minder mig om atmosfaeren der er i Afrika. Fordelen her er bare at vejnettet fungerer, der er ikke huller i fortovene, og smaa traer pryder det ellers i forvejen farverige gadebillede. Jeg indlogerede mig paa et hostel for en nat, hvor jeg sov i en sovesal med 9 andre. Det var ulideligt varmt, og uanset hvornaar man ville ind paa vaerelset, laa der altid nogle hvide mennesker, fuldstaendig udmattede af varmen. Efter den forste nat i Bangkok, havde jeg en halv dag, for jeg skulle modes med Nittaya (kvinden jeg skal bo hos) og tage bussen til Prakon Chai. Jeg spenderede formiddagen paa at suse rundt i deres high-tec skytrain, hvilket var ganske fornojeligt, og besoge et af deres kaempe shoppingmalls ved siam. MBK som det hedder er et enormt center, kun fyldt med kopivarer - fik heldigvis kun kobt det jeg manglede: et haandklaede. Noget der forargede mig en smule var, da jeg gik forbi en krobling uden arme og ben, som var faldet i sovn og laa foroverbojet med panden mod asfalten, med et krus til monter ved siden af. Da jeg gik forbi ham anden gang, rejste hans sig op, bandt knuderne i skjortens aermer op, stak sine arme i og gik derfra. En anden spektakulaer ting ved Thailand er deres hyldest til den royale familie, isaer kongen. Allerede i lufthavnen stod der "Long live the king". Men ogsaa flere steder midt paa vejen, staar der kaempe monumenter med kongen afbilledet, saa bilerne skal kore i en bue udenom. Det er naesten ligesom i Afrika hvor de alle steder havde praesidenten haengende, tilbedelsen af kongen her er bare mere ekstrem.
Efter at vaere faldet godt ind i bangkoks bybillede, skulle jeg ud til Mho Chit busstation. Her modtes jeg med Nittaya, og steg paa en bus der skulle vise sig at tage 9 timer. Det var dejligt at komme uden for Bangkok, og se hvordan landskabet formede sig. Igen mindede de frodige bakker, det kuperede landskab og de smaa vejsiderestauranter med en parasol og nogle plasticstole mig utrolig meget om Uganda, og jeg folte mig slet ikke fremmed. Efter en lang bustur, som var ganske kolig paa grund af deres aircondition, naaede vi endelig til Prakon Chai og fik lidt aftensmad ved en tilsvarende vejsiderestaurant. Saa er vi ved at vaere ved d.d. I dag tog jeg med hen paa skolen, efter en lidt urolig nat med mange underlige lyde, og hjalp Nittaya med hendes undervisning. Hun brugte mig mest til at hjaelpe med at udtale ordene korrekt. Efter middag skulle jeg tage timen selv, men da der kom et ordentlig regnskyld, og vandet fossede ind i klassevaerelset, maatte drengene smide skoleuniformen for at gaa ude og grave et afloeb. Imens satte pigerne sig inde i klassevaerelset, og gik igang med den ovelse der var gjort klar til dem. Bornene er skonne, og griner hver gang jeg siger noget. Jeg er ikke klar over hvor mange elever der er i alt, men de er fra 6 aar til ca. 13 aar. Paa et tidspunkt saa de en slange i det vandloeb de lige havde gravet, og alles opmaerksomhed blev nu rettet mod den. (Paa billedet er det Nittaya der star taettest) Den fik dog lov til at leve, og styrede mod naboens have.
I eftermiddag, eller dvs. om en halv time, er der fest paa skolen, da en af laererne skal flytte. I morgen har Nittaya snakket om, at vi skal hen til en anden skole 200 km herfra, med nogle t-shirts som laererne skal arbejde i. Derudover naevnte hun i dag, at hun havde talt med en bekendt i Surin, som arbejder for en organisation, og han ville gerne have frivillige derhen i Juni, samtidig med at Nittaya skulle til Siem Reap i Cambodia - saa hvad der vil komme til at ske er meget uvist. Det tager vi dag for dag. Jeg har det dejligt hernede, paa trods af alle myggestikkene, og forsoger at vaenne min mave til deres mad og frugter. Haaber at hore fra jer enten her eller paa mail. Mit thailandske nummer er +66 084 322 9654.

Hilsen Camilla