Altsaa om fire dage. For at kunne faa lov til at blive her laengere tid, maatte vi tage turen til den naermeste graenseovergang, Chong Jom, 70 km herfra. Med Nittayas to pludrende veninder siddende ved siden af mig, suste vi gennem det flade landskab med rismarker og traehuse, saa langt ojet rakte. Nogle af markerne var endnu helt mudrede og vaade, mens andre havde denne blode lysegronne farve som et stort blodt taeppe, der blot indbod til at man ville kaste sig ud paa det. Farmerne trak rundt med deres koer i markerne, andre hostede. De smaa landsbyer vi korte gennem, emmede af landidyl. Koerne stod ubevaegelige paa vejen og gumlede paa noget graes, og bilernes opbremsning og dytteri lod ikke til at rore dem. Fire born cyklede afsted paa en cykel, og byens aeldre stod bag smaa boder og solgte nyskaaret frugt. Andre slaengede sig bare i haengekojen foran huset. Det var jo ogsaa lordag. Da vi naaede Chong Jom, blev de to laererinder sat af ved det store "border-market", og vi fortsatte hen til de forskellige check points, der skulle give mig de fornodne stempler i passet. Da vi steg ud af bilen, kom en flok born rendende og slog store paraplyer op for at skaerme os for solen. Vi viftede dem venligt vaek. Stillede mig derefter i den forste ko ud af fire. Forst ud af Thailand, saa ind i Cambodja, ud af Cambodja og sidst, men ikke mindst, ind i Thailand igen. 1400 baht fattigere, nogle stempler rigere og vigtigst af alt 30 nye dage i Thailand. Bornene kom lobende igen "one baht, one baht." Det trak op til regn, saa vi skyndte os ind i bilen og satte kurs mod markedet. Det var et inferno af kopivarer. Levi's, Diesel, Burberry, Louis Vuitton osv. Regnen gjorde dog, at det blev en tildeles ensidig oplevelse, da vi kun saa den bod med taepper, vi havde sogt ly i. Da vi kom hoppende ud af markedet, i forsoget paa at undgaa vandpytterne, kunne vi se hvordan folk hev og sled for at faa deres biler ud af den mudrede parkeringsplads. Vi slap dog helskindet gennem og korte hjem. Selvom et hvil var tiltraengt, gik jeg med Nittaya over paa beautysalonen. Bare for at holde traditionen i haevd. Satte mig derefter ved computeren og forsogte at saette nogle ord sammen, men blev hurtig afbrudt. Nittaya og jeg havde, nogle dage forinden, talt om at faa en massor herhjem, som kunne losne lidt op i min hovedpinefremkaldende nakke. Og det er nok den oplevelse, der har voldt mig flest problemer her paa bloggen. Simpelthen fordi jeg endnu ikke kan beskrive situationen, som jeg oplevede den. Men ind kom denne gamle og sammenfalde dame, og knaelede lydlost paa det taeppe, der laa i stuen. Hendes taender var malet sorte, som folk fra akha-stammen ogsaa gor, og de milde ojne var gemt langt inde bag rynkerne, som der kun blev flere af, naar hun smilede med sit sorte smil. Jeg undervurderede imidlertid hendes stryke trods de cirka 90 aar, da hun trykkede saa haardt, at jeg var ved at gaa til. Hendes form for massage handlede ikke om at losne op for musklerne, men om at arbejde med sener og blodtilforslen. Jeg var i forvejen vaeltet af stolen, ved at opleve de kraefter, denne skrobelige dame besad, og provede bare at holde ud den halve time det varede. Udover at det ikke var videre behageligt, var jeg taknemmelig for, og ville ikke have vaeret det foruden, at prove den form for massage landsbyboerne herude tror paa.
I morges vaagnede jeg til den evindelige lyd af thaimusik. Klokken var seks. Jeg vidste ikke meget om dagen i dag, udover at det indebar et tempel. Omkring middag blev der raabt "Cameeeelaaa we go now." Vi korte en time gennem det skonne landskab, ind til der stod Muan Tam Sanctuary. Jeg folte
mig taget tilbage i tiden, for at vaere helt praecis - 1500 aar tilbage, med det praegtige og historiske tempel der taarnede sig op som en milepael for enden af nogle ubarmhjertige trapper. Jeg kaempede mig op ad de ujaevne trapper, som jeg tidligere kun har kaempet paa Mont Matre, og nod i fulde drag dette fantastiske og urorste stykke historie. De ru vaegge, de utallige slangehoveder paa lovekroppe og den storhed templet emmede af fik en til at fole sig beaeret over at vaere til stede. Samtidig laa det paa en gammel vulkan, og gennem enkelte huller i traerne kunne man nyde udsigten over det flade landskab. Phanom Rung, som templet hedder, er bygget i samme stil som Angkor Wat i Cambodja. Det var tydeligt at se hvordan Khmer stilen gik igen, og eftersigende har Khmer'ne sat deres praeg paa mange templer i Isan. (Nordostthailand)Naeste uge, som ogsaa er den sidste her inden Jacob kommer, bliver hektisk. Vi har faaet til opgave at besoge hver elevs familie i klasse 5, for at folge op paa hvilke forhold de lever under. Der er 36 elever i klasse 5. Vi starter i morgen kl. 16 efter den sidste undervisningstime, og Nittaya mener, at vi kan naa fem besog allerede i morgen. Jeg ser frem til at komme ud til andre familier, og se hvordan andre landsbyboere lever.
Det var vist alt. Har pludselig faaet en uhyre stor appetit, maaske spaakonens trykkeri alligevel har sat noget igang. Saa nu vil jeg gaa paa opdagelse i koleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar