Hjemme igen (19/8/07)

Så er vi hjemme igen, hvilket altid er lidt af en sær omvæltning. De sidste dage dernede brugte vi såmænd bare på at slænge os i det hvide sand til lyden af de brusende bølger. Vi overvejede flere ting, såsom at tage til Lamu 500 km nord for Mombasa eller Arusha i Tanzania, men andre ting talte mod det, som afstanden og forfærdelige busture samt budgettet hvis vi skulle have visum i Tanzania og igen i Kenya når vi skulle hjem. Så vi tog den lette og hoppede atter i en tuk tuk (3-hjulede biler) mod stranden syd for Mombasa. Denne gang valgte vi Diani Beach som er en del mere turistet end Tiwi hvor vi var tidligere, men til gengæld er bølgerne enormt vilde og sjove at hoppe rundt i. Vi oplevede endda også en mindre tsunami som oversvømmede vores stakkels taske, tog vores solbriller og ødelagde vores bøger.
Turen hjem var lang, da vi, nok lidt dumt, valgte at tage til stansted uden at have bestilt billet, og håbede at kunne komme til esbjerg hurtigt - og ikke mindst billigt. Ingen af delene kunne det såkaldte billige rejseselskab ryanair indfri. Vi måtte vente 14 timer på næste afgang og lå natten igennem på det kolde flisegulv, udover det betalte vi 1300 kr for billetten. Men hjem kom vi, og vænner os stadig til de uproblematiske veje, varmt vand i badet, mad som man vil have det og forsøger i det hele taget at lægge de afrikanske vaner vi har taget til os fra os igen. Selvom det er lettere at stille sig foran i køen.
Vi håber at bloggen har været nyttig så længe det varede - nu har vi en masse billeder at vise.
Camilla og Jacob

In to the wild (12/8/07)

Der er sket rigtig meget siden vi sidst har skrevet herinde, saa nu maa i forberede jer paa en laengere roman..
Efter to dage ved community-projektet hoppede vi med malede arme og fodder i bussen mod nairobi, hvor vi skulle modes med 3 veninder hjemmefra. Efter en lang og bumpende nat naaede vi endelig dertil og fandt Maja, Rikke og Malene i nattoj. Det meste af dagen blev spenderet paa at snakke om turen hidtil - og at glaede os til safarien vi alle 6 skulle paa naeste morgen. Om aftenen havde vi aftalt at tage til Carnivore at spise, som er den verdensberomte restaurant der eftersigende skulle servere vildt kod saasom krokodille, zebra og struds. Selvom det var en fascinerende oplevelse i sig selv at spise der, hvor de serverede kodet paa store spyd de satte op paa ens tallerken og skar af i samme ojeblik, var struds det eneste eksotiske kod vi kunne faa. Knap saa eksotisk - men maette blev vi.
Naeste morgen ventede vi at blive hentet af safariguiden kl 8.30, saa da han allerede var der kl 8 mens vi stadig tyggede paa vores morgenmad, fik vi en anelse travlt. Det viste sig senere at det var helt unodvendigt at skynde os, da vi i sidste ende blev 2 timer forsinket, hvor vi bare kunne sidde og glo ud i luften. Da hjulene endelig trillede paa vores matatu-lignende safaribil, korte vi omkring 6 timer paa forfaerdelige veje, som skiftevis gjorde os alle koresyge, inden vi endelig naaede frem til nationalparken Masai Mara. Turen dertil var fascinerende, set bort fra vejene, hvor man gradvist kunne se landet blive mindre civiliseret i takt med at vi kunne spotte flere og flere masaier, i deres karakteristiske rode toj, med store flokke af geder pa savannen. Det er inspirerende at se masaierne lever under saa svaere forhold, i en verden vi normalt er saa afskaermet fra. De lever blandt de vilde dyr og spiser for det meste kun kod, maelk og blod, derudover bor de i taette lerhytter uden strom, rindende vand og alt andet saasom toilet og fjernsyn som vi derhjemme er saa forfaerdelig afhaengige af. Fremme ved nationalparken blev vi kort vist ind i lejren hvor vi skulle vaere de naeste tre dage, for derefter at tage paa en eftermiddags-gamedrive.
Vi brugte lang tid paa at pege fingre og blitze efter zebraer og forskellige anteloper, som vi paa den sidste del af safarien suste lige forbi. Men selvfolgelig var de ligesaa spaendende som alle andre dyr - i starten. Vores guide Patrick, hvis speciale var at komme forrest i raekken af safaribiler, fik paa et tidspunkt et tip om noget.. "stort." Det tolkede vi i hvert fald af at han pludselig korte i fuld fart ud af grusvejen, som om at vi skulle naa hen for at se noget. laengere fremme paa en ode savanne kunne vi se en hel haer af safaribiler der holdt i en fin cirkel. ikke for vi kom helt taet paa kunne vi se hvad det var. En gepard var ved at fortaere sit bytte, og laa fredligt i graesset og tyggede paa et ben. Af og til kiggede den lidt rundt eller kloede sig bag oret, men var, paa trods af de 20 biler rundt om den, ganske upaavirket af vores tilstedevaerelse. med den oplevelse var vi nu endnu mere klar til naeste dags gamedrive som ville vare hele dagen. Tilbage i lejren efter 1,5 time i parken sad vi omkring et baal med en flok masaier, som var vagter ved stedet, og fik vores aftensmad.
Naeste morgen tog vi afsted 8.30, og turen startede hvor den sluttede. Ved geparden. Denne gang gik den med tilbagelagte orer hen mod en gazelleflok, og Patrick sagde at den snart ville jage. aabenbart ville den gerne slippe for bilerne da den satte sig ned og gloede lidt paa os, indtil det ikke var spaendende laengere og vi fortsatte. Jeg kan ikke huske hvilken raekkefolge vi saa dyrene i, men vi saa elefanter, en love, bavianer, giraffer, gazeller og anteloper af forskellige slags, bofler, zebraer og gnuer i enorme flokke, flodheste, krokodiller og en flok gribbe der var godt igang med at aede resterne af et dyr. Denne dag saa vi desvaerre kun en love, en hanlove, som laa forpustet og udmattet i skyggen af et trae, da den kort forinden havde spist en gnu. Efter vores middagspause, akkompagneret af aber der hjerteligt stjal vores mad, var vi en af de forste biler til at komme afsted. Vi havde kun kort faa minutter da vi pludselig kunne se 6 geparder paa springet til at jage. vi holdt paa marken overfor dem, og selvom vi var omkring 50 m vaek var stemningen saa intens at vi hviskede til hinanden mens kikkerten gik fra haand til haand. De to storste geparder gik foran, hvor de 4 yngre geparder der stod tilbage og fulgte hver eneste bevaegelse tilsyneladende var med for at laere at jage. De forreste geparder var hojst 60 m vaek fra gazelleflokken, som ikke havde bemaerket noget som helst. Pludselig kommer en anden safaribil farende ud af grusvejen, og opfatter slet ikke hvad der er paa faerde, da de stoppede lige foran de koncentrerede geparder og stak kameraet ned i hovedet paa dem. Missionen mislykkedes da gazellerne kort efter opdagede geparderne, saa vi maatte, ligesaa aergerlige som geparderne, fortsaette videre. Da denne dags gamedrive var ved at naa sin ende begyndte det at regne, saa Patrick ville lukke vores tag for at vi ikke skulle blive for vaade. imens sad Jacob med armen og hovedet ud af vinduet for at maerke forskellen mellem kulden og varmen der steg op fra jorden. Idet patrick aabnede doren, saa den glider hen ad siden, ramte den Jacob saa haardt i hovedet at han fik en flaenge over ojenbrynet. umiddelbart saa det naesten ud til at gore mere ondt paa Patrick da han naermest fik taarer i ojnene, da han saa flaengen. Med et plaster over ojenbrynet skulle turen afsluttes i en masailandsby, hvor de forst dansede og sang for os, hvorefter vi kunne komme med ind i deres lerhytter for at se hvordan de boede. Det var en ganske speciel oplevelse at se hvor primitivt de bor, og vi fik samtidig fortalt om forskellige traditioner og ritualer. Da vi igen kom ud i frisk luft fik vi vist forskellige planter de brugte til alt fra hennafarve til forkolelse og hovedpine samt sandpapir. Dagen sluttede med et spil 500 og saa i seng da vi skulle paa den sidste og tidlige gamedrive naeste morgen.
Denne dag haabede vi at se flere lover, da vi kun havde set den ene udmattede love, og et naesehorn. Ganske hurtigt fik vi et af vores onsker opfyldt, da vi saa en stor loveflok aede en zebra. Hanloven stod paa afstand og havde sikkert faaet sin ration mens hunloverne og ungerne kaempede med at slaebe den ind i krattet, indtil vi ikke laengere kunne se dem. Desvaerre saa vi ikke naesehorn, men var blevet lovet det paa den 4 dag hvor vi skulle vaere ved lake nakuro. Da vi havde faaet lidt mad indenbords ventede en 8 timers lang koretur os fra masai mara til lake nakuro.
4. og sidste dag korte vi ind i nationalparken som er kendt for sine 2 millioner flamingoer. Allerede inden vi naaede ind i parken kunne vi se de flotte lyserode fugle staa i vandkanten. Da vi kom ind i parken forsogte vi at faa oje paa en leopard, hvilket dog aldrig lykkedes, saa vi fortsatte videre og saa de sjaeldne hvide naesehorn (42 tilbage i verden) enkelte vortesvin, giraffer og zebraer mellem traerne, bofler og selvfolgelig flamingoerne. En lille men smuk park, hvor omgivelserne var helt anderledes end den flade og toerre savanne. Inden vi skulle vende naesen mod middagsmad paa hotellet og derfra videre til Nairobi tog vi op paa en klippe i parken. Herfra var der fantatstisk udsigt over det smukke solbeskinnede landskab, hvor vi samtidig kunne underholdes at store farverige firbenog oerkenrotte-agtige dyr. Super dejlig dag og heldigvis var vejen tilbage til Nairobi god og varede kun et par timer.
Om aftenen tog vi turen til Mombasa i bussen og ankom nogenlunde veludhvilede naeste morgen. Herfra vendte vi naesen 15 km sydpaa til en dejlig strand ud til det smukke Indiske Ocean. Her er meget af tiden gaaet med afslapning paa stranden, lidt laesning i skyggen, et par maveonder og vandplask i de dejlige svale boelger. Onsdag var vi ogsaa paa heldages tur til Shimoni Island lige omkring graensen til Tanzania. Her saa vi delfiner, som roligt svoemmede langs og under baadene og hvalhajer. Desuden laa baaden 1 time ved en havnationalpark, hvor det var muligt at hoppe i det halvdybe vand (5-10) med en snorkel og svoemmefoedder paa. Desvaerre var vejret lidt daarligt og vandet oproert, men Jacob der tog mod tilbuddet (lidt spaendt sine svoemmekundskaber i betragtning) synes det var en meget spaendende oplevelse. Saa en masse stimer fisk over de flotte koralrev - et utroligt liv paa havbunden. Paa vej tilbage spiste vi krabber og fisk samt andet lokal mad paa Shimoni, hvorpaa en lille rundvisning paa oen blev tilbudt.
Desuden har vi redet paa kameler paa stranden - foelte os som en blanding af beduinere og oliesheiker, faaet mad lavet over baal paa stranden og besoegt den noget mere turistede og dyrere nabostrand.
Igaar loerdag tog vi tilbage til Mombasa, hvor vi i dag har set deres museum i deres gamle High Court, Fort Jesus en gammel bastion bygget af portugiserne, et specielt monument over vejen til aere for den enegelske dronning samt den gamle by.
Hvad morgendagen bringer ser vi i morgen! Ses snart i Danmark

Faldt med vandfaldet (30/7/07)

Vi er just hjemvendt fra en fantastisk tur ved Sipi falls og i Mt. Elgon nationalpark. Vi kom der til torsdag aften og aftalte hurtigt med en guide at gaa turen omkring de tre store vandfald fredag og sandsynligvis ogsaa rapelle ned ved siden af det storste af dem. (100 m)
Tidligt stod vi op fredag og pakkede vores tasker saa vi kunne overleve i to dage. Ikke pga. turen omkring Sipi men fordi vi ville fortsaette mod Mt. Elgon nationalpark efter turen omkring Sipi. Det blev en lang dag... eller rettere en laaang gaatur i umuligt terraen. Friske startede vi med at gaa med rapelle-guiden hen til det storste vandfald som vi aftenen inden havde haft direkte udsigt til. Vi synes at det fra vores hostel saa ud til at vandet faldt rimelig langsomt, men den opfattelse aendrede sig lige idet vi stod ved toppen af det enorme brusende vandfald og skulle fire os ned ved siden af i en sele holdt af to snore. Camilla tog turen forst. Af de 100 meter vandfaldet var langt var det kun de 10 meter i toppen hvor man kunne have sinde fodder paa klippen. Efter det hang man frit og drejede lidt rundt saa man kunne beundre det smukkeste landskab og det kraftfulde vandfald nogle meter fra en. Billedet var som taget ud af lovernes konge. Nede i dalen blev man velkommet af enorme vandsprojt fra vandfaldet, og paa blot 2 - nok kun halvandet - sekund var man gennemblodt. Det foltes lidt som at staa ved siden af en helikopter med en vandkanon. Herefter fortsatte man op ad mudrede stier hvor man sank i naesten til knaeene indtil man var i torvejr. Jacob kom efter og ligesaa gennemblodt fortsatte vi turen op (de 100 meter) paa umulige stier. Gennem bananplantager og mudder i saa stejl terraen at man (laest: camilla) mest havde lyst til at vaere abe og kravle paa alle fire. En af os vaeltede p\ogsaa flere gange .. ingen siger hvem. Udmattede naaede vi op til den rigtige vej, men kun for en kort stund, da vi kort efter drejede af ind til det andet vandfald. Atter op ad mudrede og stejle stier kom vi forpustede op til det, hvor man endda kunne staa bag det og se og ikke mindst hore hvilken kraft vandet lander med for det fortsaetter i de forholdvise smaa vandlob. Det var fascinerende og enormt flot. Videre igen (stadig op ad endnu stejlere stier) kom vi til det sidste vandfald (78 m) hvor vi kun stod i kort tid, inden vi blev alt for vaade. Herfra fortsatte turen til nationalparken gennem landsbyerne og banaplantagerne, hvor de smilende born til stadighed raabte "mzungu mzungu how are you." Det var fascinerende og ogsaa inspirerende at se hvordan folkene lever langt ude i ingenting mellem marker og lerhytter. Ved 14-tiden ankom vi, traette og maettede af alle indtrykkene og oplevelserne, til nationalparken, hvor vi fik slappede af og ladede op til den naeste dag - en 7 km lang tur i regnskoven og 6 km tilbage til Sipi.
Kl 8 om morgenen tog vi afsted paa regnskovsvandretur.. en faldt allerede inden vi skulle afsted, da der ogsaa var mudder her. Turen varede 4,5 time hvor vi forcerede stejle skraenter, en dyb klippegrotte fyldt med flagermus og en bambusskov. Desvaerre saa vi kun en abe, en black and white kaliba som er utrolig flotte. Heldigvis havde vi aftenen forinden paa vej ned til bandaen, i lyset af lygterne i natten, set en mini-leopard - naermere bestemt en cervat cat som er en stor(kaempe) kat med leopardpletter. Det var fedt at gaa i regnskoven og se lianer og fantastisk frodig vegetation. Vi stoppede ved et udkigspunkt hvor vi var paa det hojeste punkt paa turen (2350 m) hvorfra vi kunne se regnskovens dal og ud over lavlandet. Gik de 6 km hjem efter en times pause og fortsatte hurtigt til Mbale, da vi ikke helt kunne kapere den alt for sleske receptionist paa Crows Nest.
I gaar brugte vi mest dagen paa at komme tilbage til jinja og opdatere os. Desuden haevede vi penge og vekslede dem til dollars saa vi kan komme ind i Kenya og paa safari.
I dag har vi arbejdet som frivillige ved et community projekt, som bygger skoler og gor dem indbydende. Skolen vi var paa var en pre-primary school (bornehave) med 120 born som alle var foraeldrelose og mange var HIV-positive. De havde 3 laerere og ufattelige trange kaar ved skolen. Men heldigvis har organisationen Soft Power Education paataget sig at renovere skolen, med flere udendorsfaciliteter. Vi har malet saa det kan ses (op af armene) soklen paa skolen og 100 smaa tavler samt deres stinkende udendors toilet. Vi skal derud igen i morgen. Desvaerre kan vi ikke vaere frivillige onsdag da vi skal til kampala for at faa vekslet vores Rwandiske penge og derfra videre til Nairobi.
Haaber alt er vel - det er det i hvert fald her, og vi vil nyde de sidste dage som populaere mzungus hos de lokale born paa skolen uden for byen.

98,7% chimpanse (25/7/07)

Vi vendte naesen mod Kampala og ankom ni timer senere til den langt mere kaotiske og befolkningsrige by. Om eftermiddagen er det ikke til at sparke sig frem, saa vores flugtvej gennem mylderet er vha bodaer. Sondag indkvarterede vi os ved Ndere center som er stedet hvor der en gang i ugen er ugandisk traditionel dans. Ditte kom dertil kl 17, og saa satte vi os til rette mellem de ca. 200 andre hvide. Danserne var forholdsvis unge, men ikke mindre dygtige af den grund. Pigerne bar farverige dragter med fjer paa roven saa det hele rystede endnu mere. Drengene dansede med spyd og oftest overfor en anden, som om det var en duel om at danse bedst. Det var fascinerende at se hvordan de kunne bevaege sig, eller rettere sagt hvordan de kunne ryste med alt fra hofterne og ned samtidig med at deres overkrop og skuldre ikke rorte sig. Helt utrolig var det da nogle af pigerne fik sat 8 keramikkrukker ovenpaa hovedet og fortsat gik rystende rundt med roven.
Naeste dag stod vi op laenge for solen, eller i hvert fald en halv time, og sprang i en taxa mod Entebbe. Maalet med at tage saa tidlig afsted var at komme med en baad til Ngamba Island kl 10.30. Paa Ngamba Island, ogsaa kaldet chimpanse-oen, bor der 42 chimpanser som paa den ene eller anden maade er blevet reddet fra mennesker der har taget dem til fange. Mange var fundet i Entebbe lufthavn. Da vi, eftter 1,5 time paa victoriasoen, kom dertil, fortalte guiden forst om stedets oprindelse og andre generelle ting om chimpanser. Mennesker og chimpanser deler 98,7% af hinanden DNA - det er svaert at forstaa naar man staar med kameraet ned i hovedet paa dem som var de en eller anden servaerdighed. Men da vi endelig kom hen til hegnet for at se dem blive fodret var det da ogsaa tydeligt hvor menneskelige de var. Mange greb de frugter der blev kastet hen til dem, de lystrede alle paa deres navne, en fandt en pind og ragede en frugt der laa udenfor hegnet ind til sig, og en anden fandt en pose og tog den paa som en troje. Det var en saerlig oplevelse.
Naeste dag i Entebbe kunne vi atter hengive os til en af turismens glaeder. UWEC staar for Uganda Wildlife Education Center og tager, lidt ligesom Ngamba Island, saarede og skadede dyr til sig som ikke vil have en chance i naturen. Indtil de er staerke nok lukker de dem ud igen. Der staar i Lonely planet at de ikke vil kaldet stedet en zoo - selvom man kommer og ser dyrene i indhegninger. Men jeg kan godt give dem lidt ret, for stedet minder mere om Givskud lovepark, hvor aberne rendte frit rundt mellem benene paa os og indhegningen af anteloper og bofler ikke var saerligt hojt til graensen af ikke-eksisterende. Vi forsogte at gaa en bestemt rute efter det kort vi havde i haanden, men inden vi var kommet saerlig langt stod der et skilt.... "forest walk." Camilla var lidt tovende, da der hang enorme edderkopper i endnu mere enorme spind foran hovederne paa os. De var over alt og det var virkelig saadan at hvis man stoppede op paa den smalle sti og zoomede ind for at forsoge at se nogle dyr langt vaek, saa man lige pludselig et kaempe spind med en edderkop i midten 10 cm fra ens hoved. Adr. Vi fortsatte op ad de mere stejle og smalle stier, da vi tidligere havde set nogle helt specielle aber med en lang sort hale og en hvid langhaaret tot for enden af den. Det var som om kroppen var hvid og sort plettet, og de saa meget elegante ud som de lob oppe i traerne. Med myrer kravlende paa ens fodder og edderkoppespind haengende til alle sider, sad de der lige pludslig. 3 meter over vores hoved, og kiggede ned paa os med deres lange hale haengende paa den anden side af grenen. Det var svaert at vide om de folte at vi var for taet paa da vi for laengst var gaaet af "forest walk" stien, saa vi tog nogle hurtige billeder og fortsatte sammen med edderkopperne. Vi saa store hvide naesehorn (ikke fordi de var spor hvide) som der aabenbart kun er 41 tilbage af i verden, grimme oddere og slove krokodiller, en ensom love og en ligesaa ensom hyaene, en vild kat som havde samme pels som en leopard, to zebraer, nogle mudder-glade vortesvin (pumbaer) flere chimpanser og en saerlig graa fugl med et enormt naeb. Deruodver var der maaske 500 skoleborn paa besog i parken den dag, samt alle de legesyge red-tailed aber der lob omkring og kiggede dovent paa os naar vi forsogte os paa abesprog "ug ug."
Vi forsatte mod Jinja om eftermiddagen og tjekkede ind paa vores gode gamle bellevue hotel da morket forlaengst havde lagt sig. En billig rolex i maven (Chapati med omelet) og vi var klar til en dejlig nats sovn hvor vi for e gangs skyld kunne sove laenge. I dag har vi ordnet nogle praktiske ting her i Jinja og kontaktet et projekt som bygger skoler, hvor vi kan vaere frivillige i naeste uge inden det bliver Kenya. I morgen tager vi til Mbale for at bestille nogle trekkingture ved Mt. Elgon og Sipi falls.
Alt for nu.. (til Maja og Rikke - kan i maaske skrive en besked til mit ugandiske nummer hvor i bor naar i kommer til Nairobi, saa vi kan forsoge at tjekke ind der ogsaa)
Bye from the mzunguuuuus

Sidste dag i Kigali (20/7/07)

Der er ikke saa meget nyt at berette her fra Rwanda, men en lille besked skader vel ikke. Vores tur til Ruhengeri, efter et par dages afslapning ved Lake Kivu, endte ikke helt som vi haabede. Turen op ad mt. bisoke blev for dyr for vores knap saa tunge moneymisser, da vi skulle betale yderligere 50 dollars for turen derud og hjem. Ov. Vi blev kun en nat i Ruhengeri da der intet andet er at se udover nationalparken, for derefter at vende snuden mod Kigali.
Her ankom vi til i gaar og indlogerede os paa et billigt og fint hotel, Auberge la Caverne. Det er skont at vaere det samme sted i to dage eller mere, for saa naar man faktisk at faa pakket tasken ud inden man skal afsted igen. Normalt lyner vi bare op i siden og rager ind efter det toj vi nu skal have paa. Men man vaenner sig til at bo i sin rygsaek.
Selvom vi allerede kom til Kigali om formiddagen fik vi intet ud af dagen udover at flade ud i den store seng med en bog over hovedet. Og dog - for vi var da lige henne i et supermarked og handle ind, og kobte en typisk rwanda t-shirt paa et craft marked til Camilla. Resten af dagen sad vi enten foran denne skaerm og forsogte forgaeves at tilfoje flere billeder til bloggen, eller laeste i vores kaere boger.
I dag fylder vi tasken med badtoj og faktor 50 solcreme for at tage hen til hotel rwanda og staa paa haender i poolen. Det er skont med nogle afslapningsdage her til sidst i Rwanda. Vi tager mod Kampala lordag morgen, hvor vi skal modes med ditte og se noget traditionel bugandisk dans om sondagen.
Bonga - Camilla og Jacob

Saa blev det Rwandaaaa (17/7/07)

Mange, maaske ogsaa os selv, ville taenke "Rwanda er da et alt for farligt og ustabilt land at tage til" - men det er det faktisk ikke. Vi ankom til hovedstaden Kigali fredag aften, hvor det forste der modte os var gadelys, striber paa vejene og saagar lyskryds. I nattens mulm og morke tjekkede vi ind paa et hotel og sov en god nats sovn denne gang uden myggestik. Da vi stod op naeste morgen kunne vi fra hotellets restaurant se det fantastiske kuperede landskab. Landet, som er tidligere fransk koloni, kaldes ogsaa Le pays des milles collines (the land of thousand hills) Det er saa smukt her, og alting fungerer til forskel fra eksempevis Uganda og Kenya. Man ser ingen tiggere paa gaden, boda-maendene (motorcykel-taxi) korer alle rundt med gronne hjelme som om det er statsfinancieret, og generelt er byen bare mere vestlig.
Vi har set Kigali memorial center hvilket var en skraemmende og oplysningsrig oplvelse. Vi fik historien og baggrunden til den forfardelige borgerkrig i 1994, og saa billeder af menneskene der blev hakket ihjel og paa andre brutale maader blev myrdet. Enkelte steder var fjernsynsskaerme sat op, og overlevende fra den brutale udryddelse fortalte hvordan de mistede hele deres familie, saa sin mor blive smidt i septitanken og fortalte hvordan de selv kom levende ud af folkemordet. En meget staerk og rystende oplevelse som endte i et morkt rum med skeletter, og toj fra ligene samt billeder af born med beskrivelse af hvordan de blev slaaet ihjel. Det var svaert at faa de pommes frites ned i halsen, med alle de forfaerdelige billeder vi havde set inden, der blev styrket af meningslosheden i konflikten (skabt af kolonimagterne)
Anden dag i Kigali folte vi at vi havde set nok dod og odelaggelse og tog derfor ikke til en kirke syd for byen som har staaet urort siden 94 med mange lig, men valgte i stedet at traekke i badetojet og benytte hotel des milles collines pool (kendt fra filmen hotel rwanda) Lige fra vi steg paa bussen i Kampala mod Rwanda har vi kort et parallellt turistprogram med et amerikansk par. Forst var vi paa samme hotel, dernaest kigali memorial center og den dag var de sorme ogsa paa hotellet ved poolen. Det var en smule underligt at ligger der ved poolen som nogle blegfede vestlige turister, med historien om hotel rwanda i baghovedet.
Da der ikke rigtig var mere at opleve ved Kigali fortsatte turen til Lake Kivu i Gisenyi, hvor der er en dejlig badestrand langs soen. Turen hertil var i sig selv en servaerdighed. Rwanda er et meget frodigt og bakket land og sammenholdt med at der bor 8,4 mill. paa et areal paa storrelse med jylland, maa man derfor forsoge at udnytte bakkerne til landbrugsjord. Dette resulterer i det karateristiske faenomen ”terrassing” som kendt fra osten. Alt dette tilsammen gor Rwanda til et meget betagende land, hvor de farverige marker bolger sig op ad bakkerne med de afrikanske kvinder der staar med en hakke eller en vanddunk i markerne.
Vi ankom her til Gisenyi i gaar og til Camillas forfaerdelse render der blaahovedet ogler rundt overalt og laver deres saerlige armbojninger op og ned ad traererne. Efter at have fundet nok verdens billigste sted at sove, begav vi os ned til soen hvor vi fandt et sted at spise og bruge resten af eftermiddagen. Vi regner med at vaere her i en eller to dage endnu, hvorefter vi skal ”bestige” Mt. Bisoke som ligger i det nordlige Rwanda paa graensen til Congo.
Haaber i alle har det godt derhjemme – det er dejligt med nogle kommentarer!! Og til jer der meget gerne ville se et billede af mit gronne haar (som ikke laengere er gront) maa i have fornojelsen til gode til at vi kommer hjem.
(Mor ,Hanne, gem avisklip fra de store etaper i tour de france – herunder sondag)

Fru gron og Hr graa i frit fald (11/7/07)

Saa kom dagen... Vi skulle bungee jumpe - ARRRRGH! Spaendte hoppede vi paa en boda til adrift hvor vi efter planen skulle bungee jumpe 9.30 (tirsdag) Der var virkelig crowded ved adrift, hvilket skyldes at 12 baade skulle sendes afsted paa rafting. Imens vi ventede paa instruktorene, blev vi underholdt af nogle smaa aber i traerne omkring samt den smukke udsigt over Nilen. Vi var de eneste der skulle/turde bunge jumpe hvilket maaske resulterede i at instruktorene ikke var klar paa det aftalte tidspunkt - den ene var ude at shoppe og den anden var med paa rafting. Skuffede maatte vi tage tilbage til jinja og vente til klokken blev 14, for igen at vende snuden mod adrift et par kilometer langs nilen udenfor Jinja.
Spaendingen kom saa smaat tilbage efter skuffelsen. Inden vi havde set os om stod vi oppe paa platformen med adrenalinen pumpende og ventede paa at instruktorerne gjorde grejet klar - 5 minutter saa vi kunne blive mere spaendte (laes: nervose) Springet er 45 m ned mod Nilen, hvilket oppefra foltes tilstraekkelig langt. Vi havde besluttet os for at springe tandem, dvs. at vi ville springe paa samme tid. Derfor var det meget vigtigt at vi holdt godt om hinanden, da det udelukkende var vores arme der holdt os sammen. Vi havde hver vores elastik som dog var bundet sammen. Mens vi blev fastspaendt steg spaendingen til det ulidelige, hvilket dog var en fed oplevelse. Instrukserne blev givet, og sammen vraltede vi med fastspaendte ben ud til kanten. "Lidt laengere ud" sagde instruktoren saa vi stod med taerne ude over kanten og vendte overkroppen 90 grader saa vi omfavende hinanden og forsogte svajende at holde balancen sammen...... 3...2...1..... BUNGEEE! Instinktivt lod vi os falde sammen ud i ingenting med hovederne forst. Adrenalinen var da paa sit hojeste da vi lod os falde mens tyngdekraften gjorde resten af arbejdet saa vi bare kunne nyde oplevelsen. Et halvt minut senere blev vi taget ned i en baad, og gik stolte og lettede mens vi folte vi kunne flyve op ad trapperne. Se videoen naar vi kommer hjem!
I dag er vi taget til Kampala, da bungee jumping egentlig var vores sidste maal i Jinja. I morgen skal vi modes med Jacobs fodboldkammerat og derfra overvejer vi hvorvidt vi tager til Rwanda eller Norduganda. Har ogsaa bestilt safari i dag (Til Rikke og Maja saa er det fra d. 3 - 6 august.. haaber i glaeder jer ligesaa meget som os)
Det var alt for nu.. Fru gron kommer af at Camilla badede i en swimmingpool i mandags hvor kloret i vandet farvede hendes haar gront - som tang... hr. graa er Jacobs sympatinavn... Ciao

Semi-action packed uge i Jinja (8/7/07)

Forst og fremmest skal man styre sig for ikke at faa et hysterisk anfald over de her super-langsomme computere..
Vi er stadig i Jinja, og mangler, efter planen, kun at bungee jumpe som vi haaber og satser paa at gore i morgen. Vi har siden sidst vaeret paa crosser safari langs Nilen, hvor vi af og til stoppede ved de bedste udsigter over Nilen og de brusende rapids. Men mest af alt susede vi rundt mellem lerhytterne og baalstederne langt inde i landsbyens bananplantager, og overalt vi korte lob bornene glade og vinkende ud til os for at sige "how are you, bye bye mzungu." Det var en fantastisk tur, hvor vi enkelte steder korte paa saa smaa stier at vi matte dukke os for ikke at faa alle bladene i hovedet. Dertil blev vores guide ringet op af sin brors kone som fortalte at deres son var blevet indlagt pga en "accident." Saa for vi saa os om havde vi hentet hans brors familie og stod paa sygehuset og saa paa guidens nevo. Han var tilsyneladende bare besvimet, men det var da en god bonusoplevelse for os. Turen endte i en af de landsbyer vi tidligere havde kort rundt i, hvor vi fik traditionel ugandisk mad - posho, matoke, yellow fish, bonner, ris, kaal, Gnuts sauce, kasawa kartofler og sode kartofler. Der var nok mad til 10 mennesker, saa der sad Jacob og jeg som de eneste og folte os lidt pressede.
Siden da har vi vaeret ude paa victoriasoen og se nilens udspring. Ikke fordi man kan se et saerligt sted, men mere at man kan fornemme hvordan vandet aendrer sig fra so til flod. I gaar hoppede vi paa en boda boda (deres cykeltaxier) og bad den kaere mand kore os til et nydeligt resort kaldet KingFisher. Det ligger 11 km vaek fra Jinja, og er egentlig mest et sted for hvide mennesker der gerne vil til afrika men paa den luksuriose maade. Vi nod bare godt af poolen og det gode vejr, indtil det begyndte at tordne ud over victoriasoen og kort efter maatte vi hurtigt pakke tingene i tasken og soge ly. \
I dag vaekkede en af vores afrikanske veninder os (Connie) og spurgte om vi ville med til en hand-over fest paa hendes skole. Hun gar i senior 4. Vi vidste ikke rigtig hvad den fest gik ud paa, men besluttede os for at tage med. Vi blev venligt vist rundt og praesenteret for samtlige overhoveder paa skolen, hvorefter vi satte os ind i et lokale som skulle vaere festen. Hvide som vi nu engang er, blev vi placeret allerforrest, og kunne derfra ikke andet end hore den enormt hoje musik og se de forskellige elever optraede i form af noget play-back og dans. Det var ret sjovt at se, men ogsaa langsommeligt. Selve hand-over delen, hvor de aeldste elever skulle give "titlen" videre til de naestyngste saa vi ikke, da vi allerede havde siddet stift paa en baenk i tre timer og endnu ikke havde faaet morgenmad..
Planen fra nu er stadig ikke fastlagt, men vi satser paa at vende naesen mod Kampala (hovedstaden) i naeste uge og derefter Rwanda - men lad os se..
Det var vist nok for nu.. og til alle hjemme, eller hvor i befinder jer, maa i meget gerne skrive smaa kommentarer herinde. SKRIV:)
Camilla og Jacob

Skonne Jinja (3/7/07)

Der er nok ikke saa meget nyt at berette her fra Jinja, men jeg kan da fortaelle hvad vi har lavet so far. Jinja er den skonneste by i Uganda, saa det var fantastisk at komme hetil efter en lang og bumpende bustur fra Nairobi. For mig er det ubeskriveligt at se de smaa unger jeg passede for et aar siden, der pludselig lober rundt og kan snakke engelsk. Bornehjemmet er blevet shinet en del op siden sidst og der er omkring 30 volontorer udover de 25 afrikanske arbejdere til 60 born.. saa der er nok af haender til de smaa sorte. Vi bor pt. paa et "hotel" alle tre - Ditte, Jacob og jeg, hvor der ikke er varmt vand og toilettet er et hul i jorden. Simpelt men brugbart. Vi kan desvaerre ikke lave aftensmad der og derved spare penge, saa vi spiser oftest ude til middag og faar ananas, vandmelon eller andet frugt om aftenen. I gaar var vi sammen med en af vores ugandiske veninder. Meningen var at tage til en koncert her i Jinja, men pga. den afrikanske tid/mentalitet startede koncerten forst to timer senere. Indtil da sad vi sammen med Jackies venner og horte senere paa en amerikansk praest praedike de ti bud, som han i ovrigt slet ikke havde styr paa. Koncerten var ikke noget saerligt. Kun nogle ugandere der sang "praise the lord" sange paa lugandisk.
Om halvanden time skal vi quad bike, hvor man korer paa firehjullede crosser rundt omkring i landsbyerne og ved nilen. Turen ender i en landsby hvor vi skal have aftensmad.. saa vi maa haabe vi ikke faar malaria!

Saa er vi her (30/6/07)

Ankommet til foerste destination - Jinja ved Victoriasoen. Efter at vi kom til Nairobi tidlig torsdag morgen og have oplevet Kenyas og omraadet omkring ved blandt andet at besoege Karen Blixens farm, hvilket faktisk var en ganske interessant oplevelse ikke mindst fordi det var sjovt at moede dansk kultur og boeger efter at have rejst et doegn halvvejs om paa den anden side af jorden. Desuden var det interessant at se, hvordan omraadet blomstrede og fungerede paa mange omraader - ikke mindst paa grund af arven fra den MEGET populaere Karen Blixen, hvilket stod meget i kontrast til Nairobis (bil)KAOS og fattige tilstande. Vi besoegte ogsaa det fra tv-kendte elefantboernehjem, hvilket var som at moede op i en elefantboernehave paa tumlestuen - hvis man kan forestille sig det. Til sidst tog vi ud til et girafcenter, hvor Camilla ikke mindst var i den x. himmel - vi kunne klappe girafferne fra et taarn. Meget fascinerende og en god oplvelse. Af smaating vi kan udspoerges om naar vi returnerer kan naevnes en parlamentsbygning, krudt og rulle taxachauffoererne samt en aldeles urolig og FORUROLIGENDE bumpende bustur her til Jinja, der strakte sig over 13 timer... men vi er friske og suger til os, og kameraet glimter paa hoejtryk!! Der kommer snart billeder.. Vi har kort vaeret paa boernehjemmet, som var en gensynens glaede og hyggeligt for Jacob med de smaa rollinger. Og ved I hvad - nu vil vi hjem og bade, hvilket ikke har vaeret mulig i laaang tid.. maaske falder der ogsaa en lille lur af til Jacob