Bangkok vs. Isan

Tirsdag d. 24 juni tog jeg tilbage til Bangkok. Jacob ville lande to dage senere, og mit utaalmodige hjerte ville blot have tiden til at gaa med at nyde det pulserende liv i storbyen. Dagene gik - pengene blev brugt og pludselig stod jeg i koen af spaendte ventende i ankomstterminalen. Den store skaerm med ankomststider oplyste at flyet var bekraeftet og ville lande 12.42. Det var en gensynens glaede da vi spottede hinanden i maengden og faldt hinanden i armene. Efter et tiltraengt hvil besluttede vi os for at spise paa den internationale restaurant i MBK shoppingcenter. Restauranten var indrettet saaledes at man kunne gaa rundt mellem forskellige lande og vaelge mad fra Italien, Graekenland, Vietnam, Japan, Kina og selvfolgelig Thailand. Da morket havde lagt sig, satte vi os i en taxa mod China Town. Eftersigende skulle det vaere langt mere farverigt om aftenen, eftersom gaderne er oplyst af deres kinesiske skilte. Og lysende skilte var der nok af, men jeg havde forestilt mig flere boder og knap saa mange fortovsreeaturanter. Vi gik lidt rundt og sugede indtrykkene til os. Den saerligt duftende mad, de karismatiske sidegader og mylderet af tuk tuk'er og taxier. Vores forelobig sidste dag i Bangkok blev en varm, tildeles kogende, affaere. Vi tog faergen paa Chao Praya og stod af ved Bangkoks aeldste og storste tempel - Wat Pho. Wat Pho er kendt for den mere eller mindre enorme liggende buddha. Storstedelen af tiden brugte vi dog paa at gaa ind og ud af alle de praegtige og guldskinnende templer, som tilsidst mere blev en flugt fra den slaaende varme, da vi matte tage vores lukkede sko af og kunne sidde henslaengt og nyde brisen fra blaeserne der stod rundt omkring. Paa et af vores stop i templet kom der pludselig en gruppe munke og satte sig til at messe foran den store forgyldte buddhastatue. De messede paa samme maade som til begravelsen, hvor den aeldste messede forst, hvorefter gruppen gentog efter ham. Sidst men ikke mindst vaerdigede vi den liggende buddha et par billeder. Den 47 meter lange og 15 meter hoje figur skulle eftersigende ikke kunne vaere paa et billede - men det lykkedes, trods kampen for en plads blandt de blitzende turister. Vi fortsatte videre mod Grand Palace, som forhen har fungeret som kongens tilhorssted, men i dag blot bliver brugt ved saerlige lejligheder. Og hertil kommer grunden til de lukkede sko og deraf de meget svedende fodder. Der er nemlig en dresscode, saafremt man vil besoge kongens residens. Jacob skulle have lange bukser paa, min nederdel skulle daekke knaene og vores t-shirts skulle daekke skuldrene. Storsvedende forsogte vi at holde koncentrationen omkring de mange praegtige bygninger, som strakte sig over et areal paa 21 hektar. Efter to timers tid tvang sulten og varmen os videre. Med i rygsaekken havde vi nu faaet endnu et par templer, en flot emerald Buddha statue og de gamle kongeslotte. Gik herpaa mod turistmekkaet i Bangkok - Khao San, og fandt langt om laenge en Burger King, som i ojeblikket sparede os for flere smagsoplevelser. Frygtlose vendte vi tilbage til Khao San hen paa aftenen, efter et ganske koligt bad hjemme paa hotellet, da den berygtede og populaere gade skulle vaere meget livlig og farverig om aftenen. Vi slog os ned paa en hyggelig, men ikke mindre stojende, restaurant, og nod det i den grad pulserende liv af gadesaelgere og hvide turister paa pubcrawl, mens vi fik lidt aftensmad og nogle gode thai-ol. Livet og ikke mindst virvaret er svaert at beskrive. Gaden var som en rave-fest med de dunkende rytmer der spillede ud fra barene, de smaa thaipiger med meget korte kjoler skulle lokke menneskene derind, der var gadesaelgerne med akhakostumer og andre der solgte toj eller reklamerede med ping-pong show. Naeste morgen passede det os fint, at vi blot skulle hoppe paa en bus og vente i seks timer, til vi trillede ind paa den ode busstation i Prakhon Chai. Nittaya og Somneang var der kort efter, og det foltes lidt som at komme hjem igen. Til vante omgivelser. Der er en maerkbar forskel mellem det buldrende liv i Bangkok, og det rolige og harmoniske liv paa landet i Isan. Her er de farverige taxaer skiftet ud med ladvogne, og byens skyskrabere skiftet ud med smaa vejsiderestauranter. Vi spiste aftensmad paa terassen og slappede af resten af aftenen, da vi skulle meget tidlig op sondag morgen.
06:15 ringede vaekkeuret. Vi skulle kore til en elefantlandsby, der laa omkring 100 km herfra. Flere og flere elefanter kom til syne i vejkanten des taettere vi kom paa landsbyen. De lokale red paa dem og styrede dem ved at prikke dem ind i siden med en pind. Dyrene var sammenlignet med Afrikas elefanter ikke ligesaa store, men forskellen var mest udpraeget laengdemaessigt. Som om Asiens elefanter blot er mere kompakte. Fremme ved selve servaerdigheden kunne vi spotte mange elefanter staa bundet rundt omkring. Den storste af dem stod ligefremme, under et halvtag for sig selv, og gnaskede store gronne blade i sig. Den skulle eftersigende vaere over 20 aar. Vi fortsatte rundt ad de smaa stier. Saa skore thailaendere gaa under maven paa en gravid hunelefant, hvilket skulle bringe held. Vi stoppede ved en mindre, mere overkommelig, elefant. Skort som det end lyder, var det som om, at de havde et kropssprog. Naar vi fik taget et billede loftede den lille elefant snablen og var udemaerket klar over, at der blev taget et billede. Naar man gav dem bananer, nikkede de kort, som om de takkede, og gav man elefanten en pengeseddel som donation, var den ogsaa klar over det og afleverede sedlen i haanden paa ejeren, der stod ved siden af. Hvis de ikke opforte sig ordentlig, fik de et lille slag, hvorefter elefanten saa skammende ned i jorden. Det kom lidt bag paa mig, at de var saa bevidste omkring hvad der foregik. Elefantshowet startede, og her kunne vi blot sidde tilbagelaenet og nyde de fascinerende kunstner disse store dyr kunne praestere. Der var basketball, fodbold, pilekast, en elefant der malede paa en t-shirt og snurren rundt med hullahopringe. Selvfolgelig skulle de, der turde vove det, ogsaa vaere frivillige i showet. En mand lagde sig og fik et taeppe over sig, hvorefter elefanten, den meget store og tunge elefant, skulle massere ham med sit ene forben. Tre andre skulle ligge paa en raekke og fik forst lov at rejse sig, efter at to elefanter formaaede at traede over dem - uden at ramme dem. Utrolig hvilken kontrol de havde over deres store kroppe. I ovrigt blev EM finalen afgjort ved elefantstraffespark. Eller afgjort er vidst saa meget sagt, for det endte uafgjort, men det var saerdeles underholdende, isaer da en af de store hanelefanter kom lobende ind med sit femte ben dinglende fra side til side, og var ved at ramme bolden med dette ekstra ben. Efter showet fik vi en kort ridetur rundt i landsbyen paa en tildeles skraemmende, men roligt vuggende, elefant.
Det blev mandag morgen og vi cyklede hen til skolen som aftalt kl 10. Det viste sig desvaerre at der ingen elever var og derfor ingen undervisning, da de havde faaet fri, saa laererne kunne faerdiggore deres hjemmebesog mandag og tirsdag. Vi har planlagt at rejse til Cambodja paa torsdag, saa disse dage er blot gaaet med at vandre ud af de smaa landsbyveje og besoge elevernes familier. Nu ser vi begge frem til at nyde den sidste dag med bornene i morgen.
Alt for nu - der er enkelte billeder nedenunder! I forhold til helbreddet (typhoid) har jeg det langt bedre nu, foler mig for det meste rask. Tak til alle jer der saa opbakkende har skrevet.