I tempelland

1000 billeder er blevet taget, og hvis hvert billede tilmed siger 1000 ord, er der nok at berette fra turen ind til nu. Men for at starte hvor jeg sidst sluttede, saa korte vi mod Cambodja en tidlig morgen i Juli. Kontrasten mellem Thailand og Cambodja er enorm. Vi kom fra fine asfalterede veje til rode, hullede grusveje, hvor transportmidlet i stedet var paa cykel elle koryg. Frygtlose satte vi os ind i en taxa, der skulle tage os de fire timer til Siem Reap. Den frygtloshed forduftede ganske hurtigt i takt med vores chauffors rally/dodskorsel. Jeg tog Jacob i haanden og taenkte: korer vi galt inden vi naar Siem Reap, er jeg glad for at holde en i haanden, jeg elsker. Vejene blev dog bedre, og efter fire timer kunne vi aande lettede op, som vi trillede ind i turistbyen paa laenge asfalterede veje. Siem Reap var vores forste destination paa vores rejse, og her saa vi frem til at se mange overvaeldende og smukke templer - forst og fremmest Angkor Wat.
For fanden og nogen andre havde faaet sko paa, var vi den folgende morgen paa vej ud til templerne. Vi skulle naa solopgangen ved Angkor Wat, og solen staar desvaerre allerede op mellem fem og halvseks. Blandt hundredevis af andre blitzende turister indtog vi det praegtige og historiske tempel. Templet er bygget i det 10. aarhundrede, og er udnaevnt som et af de syv menneskeskabte vidundre. I takt med at solen kravlede laengere og laengere op ad den store graa bygning, gik vi udforskende rundt, op og ned ad trapper, forundrede over at loftet ikke styrtede sammen og betragtede de flotte indgraveringer i vaeggene. Efter nogle timers vandring besluttede vi os for at tage videre. Vores tuktuk chauffor, Mr. An, der skulle kore os rundt de tre dage, var den mest storsmilende og karismatiske person vi laenge havde modt. Hver gang vi kom haltende traette ud fra endnu et tempel, stod han og vinkede med ben og arme, med et smil der bredte sig fra det ene ore til det andet. Han gjorde turen saerlig. Vi fortsatte videre mod Bayon. Det skal lige siges, at vi paa de tre dage besogte omkring 18 templer, hvorfor jeg kun har valgt at fremhaeve de tre mest specielle. Bayon er kendt for sine ansigter, hvilket i sig selv kan lyde lidt maerkeligt, naar jeg taler om et tempel. Men der er intet mindre end 216 ansigter hugget ud i de graa klippesten. Et sandt mestervaerk. Tuktuk'en dronede videre til steder, jeg ikke laengere husker navnene paa, men vaerd at naevne er Ta Prohm. Forskelligt fra de to fornaevnte, var dette tempel ikke forsogt bevaret. Store traeer havde indtaget det 1000 aar gamle tempel, som senest er blevet brugt i filmen Tomb Raider. Det var autentisk og fantastisk at se naturens kraefter og udfoldelse. Dagens strabadser sluttede med en kold Angkor Beer.
Dag to startede knap saa tidligt. Vi saa templer, selvfolgelig, men bad ogsaa Mr. An om at kore os lidt laengere vaek til et vandfald. Det skulle vise sig at vaere det perfekte og ikke mindst nodvendige afbraek fra templerne, da vi morede os med at vandre op ad den lille junglesti, haenge os i nogle lianer, bade under vandfaldet og nyde udsigten og naturen. Tilbage i tuktuk'en fortsatte vi paa "grand tour" som var yderligere 6 templer. Da solen ogsaa havde set nok templer, gik vi op paa en bakketop og kunne slappe af, mens solen stille fortrak sig og kastede sit sidste lys over Angkor Wat. Denne aften faldt vi allerede i sovn inden Serena havde vundet over Venus.
Sidste tempeldag blev heldigvis ikke saa tempelagtig. Vi lagde ud med Rolous Group som er en gruppe paa 4 templer bygget i det 9 aarhundrede. Det blev en hurtig overstaaet affaere, tildeles fordi vi var maettet, men ogsaa fordi vi gjorde hvad vi kunne for at undgaa de portraetfotosafhaengige kinesere. Efter de fire templer korte smilende Mr. An os hen til den flydende landsby, som laa paa den anden side af Siem Reap. Her boede menneskene enten i flydende huse eller baade, og umiddelbart virkede det utrolig idyllisk. Maendende samlede sig og spillede kort, mens kvinderne og bornene svang sig i haengekojerne eller lavede mad. Paa floden var baade skole, laege, mekaniker og smaa dagligvaremarkeder. Tilbage paa vores hostel i Siem Reap spiste Jacob og jeg om kap inden sovnen indhentede os. Om aftenen modtes vi med Maja og Julie paa en tosset, men ganske saerlig restaurant, for vi faldt i flasken og endte med at danse paa gaden kl. 01.00. Maja har sidenhen fortalt, at en fyr kom hen til hende, mens Jacob svang mig rundt foran polsevognen, og spurgte "Are they professionals?" hvor Maja ganske aerligt svarede "No, they're just drunk."
Rejsen fortsatte naeste morgen til Cambodjas hovedstad Phnom Penh...