Semi-action packed uge i Jinja (8/7/07)

Forst og fremmest skal man styre sig for ikke at faa et hysterisk anfald over de her super-langsomme computere..
Vi er stadig i Jinja, og mangler, efter planen, kun at bungee jumpe som vi haaber og satser paa at gore i morgen. Vi har siden sidst vaeret paa crosser safari langs Nilen, hvor vi af og til stoppede ved de bedste udsigter over Nilen og de brusende rapids. Men mest af alt susede vi rundt mellem lerhytterne og baalstederne langt inde i landsbyens bananplantager, og overalt vi korte lob bornene glade og vinkende ud til os for at sige "how are you, bye bye mzungu." Det var en fantastisk tur, hvor vi enkelte steder korte paa saa smaa stier at vi matte dukke os for ikke at faa alle bladene i hovedet. Dertil blev vores guide ringet op af sin brors kone som fortalte at deres son var blevet indlagt pga en "accident." Saa for vi saa os om havde vi hentet hans brors familie og stod paa sygehuset og saa paa guidens nevo. Han var tilsyneladende bare besvimet, men det var da en god bonusoplevelse for os. Turen endte i en af de landsbyer vi tidligere havde kort rundt i, hvor vi fik traditionel ugandisk mad - posho, matoke, yellow fish, bonner, ris, kaal, Gnuts sauce, kasawa kartofler og sode kartofler. Der var nok mad til 10 mennesker, saa der sad Jacob og jeg som de eneste og folte os lidt pressede.
Siden da har vi vaeret ude paa victoriasoen og se nilens udspring. Ikke fordi man kan se et saerligt sted, men mere at man kan fornemme hvordan vandet aendrer sig fra so til flod. I gaar hoppede vi paa en boda boda (deres cykeltaxier) og bad den kaere mand kore os til et nydeligt resort kaldet KingFisher. Det ligger 11 km vaek fra Jinja, og er egentlig mest et sted for hvide mennesker der gerne vil til afrika men paa den luksuriose maade. Vi nod bare godt af poolen og det gode vejr, indtil det begyndte at tordne ud over victoriasoen og kort efter maatte vi hurtigt pakke tingene i tasken og soge ly. \
I dag vaekkede en af vores afrikanske veninder os (Connie) og spurgte om vi ville med til en hand-over fest paa hendes skole. Hun gar i senior 4. Vi vidste ikke rigtig hvad den fest gik ud paa, men besluttede os for at tage med. Vi blev venligt vist rundt og praesenteret for samtlige overhoveder paa skolen, hvorefter vi satte os ind i et lokale som skulle vaere festen. Hvide som vi nu engang er, blev vi placeret allerforrest, og kunne derfra ikke andet end hore den enormt hoje musik og se de forskellige elever optraede i form af noget play-back og dans. Det var ret sjovt at se, men ogsaa langsommeligt. Selve hand-over delen, hvor de aeldste elever skulle give "titlen" videre til de naestyngste saa vi ikke, da vi allerede havde siddet stift paa en baenk i tre timer og endnu ikke havde faaet morgenmad..
Planen fra nu er stadig ikke fastlagt, men vi satser paa at vende naesen mod Kampala (hovedstaden) i naeste uge og derefter Rwanda - men lad os se..
Det var vist nok for nu.. og til alle hjemme, eller hvor i befinder jer, maa i meget gerne skrive smaa kommentarer herinde. SKRIV:)
Camilla og Jacob