Faldt med vandfaldet (30/7/07)

Vi er just hjemvendt fra en fantastisk tur ved Sipi falls og i Mt. Elgon nationalpark. Vi kom der til torsdag aften og aftalte hurtigt med en guide at gaa turen omkring de tre store vandfald fredag og sandsynligvis ogsaa rapelle ned ved siden af det storste af dem. (100 m)
Tidligt stod vi op fredag og pakkede vores tasker saa vi kunne overleve i to dage. Ikke pga. turen omkring Sipi men fordi vi ville fortsaette mod Mt. Elgon nationalpark efter turen omkring Sipi. Det blev en lang dag... eller rettere en laaang gaatur i umuligt terraen. Friske startede vi med at gaa med rapelle-guiden hen til det storste vandfald som vi aftenen inden havde haft direkte udsigt til. Vi synes at det fra vores hostel saa ud til at vandet faldt rimelig langsomt, men den opfattelse aendrede sig lige idet vi stod ved toppen af det enorme brusende vandfald og skulle fire os ned ved siden af i en sele holdt af to snore. Camilla tog turen forst. Af de 100 meter vandfaldet var langt var det kun de 10 meter i toppen hvor man kunne have sinde fodder paa klippen. Efter det hang man frit og drejede lidt rundt saa man kunne beundre det smukkeste landskab og det kraftfulde vandfald nogle meter fra en. Billedet var som taget ud af lovernes konge. Nede i dalen blev man velkommet af enorme vandsprojt fra vandfaldet, og paa blot 2 - nok kun halvandet - sekund var man gennemblodt. Det foltes lidt som at staa ved siden af en helikopter med en vandkanon. Herefter fortsatte man op ad mudrede stier hvor man sank i naesten til knaeene indtil man var i torvejr. Jacob kom efter og ligesaa gennemblodt fortsatte vi turen op (de 100 meter) paa umulige stier. Gennem bananplantager og mudder i saa stejl terraen at man (laest: camilla) mest havde lyst til at vaere abe og kravle paa alle fire. En af os vaeltede p\ogsaa flere gange .. ingen siger hvem. Udmattede naaede vi op til den rigtige vej, men kun for en kort stund, da vi kort efter drejede af ind til det andet vandfald. Atter op ad mudrede og stejle stier kom vi forpustede op til det, hvor man endda kunne staa bag det og se og ikke mindst hore hvilken kraft vandet lander med for det fortsaetter i de forholdvise smaa vandlob. Det var fascinerende og enormt flot. Videre igen (stadig op ad endnu stejlere stier) kom vi til det sidste vandfald (78 m) hvor vi kun stod i kort tid, inden vi blev alt for vaade. Herfra fortsatte turen til nationalparken gennem landsbyerne og banaplantagerne, hvor de smilende born til stadighed raabte "mzungu mzungu how are you." Det var fascinerende og ogsaa inspirerende at se hvordan folkene lever langt ude i ingenting mellem marker og lerhytter. Ved 14-tiden ankom vi, traette og maettede af alle indtrykkene og oplevelserne, til nationalparken, hvor vi fik slappede af og ladede op til den naeste dag - en 7 km lang tur i regnskoven og 6 km tilbage til Sipi.
Kl 8 om morgenen tog vi afsted paa regnskovsvandretur.. en faldt allerede inden vi skulle afsted, da der ogsaa var mudder her. Turen varede 4,5 time hvor vi forcerede stejle skraenter, en dyb klippegrotte fyldt med flagermus og en bambusskov. Desvaerre saa vi kun en abe, en black and white kaliba som er utrolig flotte. Heldigvis havde vi aftenen forinden paa vej ned til bandaen, i lyset af lygterne i natten, set en mini-leopard - naermere bestemt en cervat cat som er en stor(kaempe) kat med leopardpletter. Det var fedt at gaa i regnskoven og se lianer og fantastisk frodig vegetation. Vi stoppede ved et udkigspunkt hvor vi var paa det hojeste punkt paa turen (2350 m) hvorfra vi kunne se regnskovens dal og ud over lavlandet. Gik de 6 km hjem efter en times pause og fortsatte hurtigt til Mbale, da vi ikke helt kunne kapere den alt for sleske receptionist paa Crows Nest.
I gaar brugte vi mest dagen paa at komme tilbage til jinja og opdatere os. Desuden haevede vi penge og vekslede dem til dollars saa vi kan komme ind i Kenya og paa safari.
I dag har vi arbejdet som frivillige ved et community projekt, som bygger skoler og gor dem indbydende. Skolen vi var paa var en pre-primary school (bornehave) med 120 born som alle var foraeldrelose og mange var HIV-positive. De havde 3 laerere og ufattelige trange kaar ved skolen. Men heldigvis har organisationen Soft Power Education paataget sig at renovere skolen, med flere udendorsfaciliteter. Vi har malet saa det kan ses (op af armene) soklen paa skolen og 100 smaa tavler samt deres stinkende udendors toilet. Vi skal derud igen i morgen. Desvaerre kan vi ikke vaere frivillige onsdag da vi skal til kampala for at faa vekslet vores Rwandiske penge og derfra videre til Nairobi.
Haaber alt er vel - det er det i hvert fald her, og vi vil nyde de sidste dage som populaere mzungus hos de lokale born paa skolen uden for byen.