Naeste dag stod vi op laenge for solen, eller i hvert fald en halv time, og sprang i en taxa mod Entebbe. Maalet med at tage saa tidlig afsted var at komme med en baad til Ngamba Island kl 10.30. Paa Ngamba Island, ogsaa kaldet chimpanse-oen, bor der 42 chimpanser som paa den ene eller anden maade er blevet reddet fra mennesker der har taget dem til fange. Mange var fundet i Entebbe lufthavn. Da vi, eftter 1,5 time paa victoriasoen, kom dertil, fortalte guiden forst om stedets oprindelse og andre generelle ting om chimpanser. Mennesker og chimpanser deler 98,7% af hinanden DNA - det er svaert at forstaa naar man staar med kameraet ned i hovedet paa dem som var de en eller anden servaerdighed. Men da vi endelig kom hen til hegnet for at se dem blive fodret var det da ogsaa tydeligt hvor menneskelige de var. Mange greb de frugter der blev kastet hen til dem, de lystrede alle paa deres navne, en fandt en pind og ragede en frugt der laa udenfor hegnet ind til sig, og en anden fandt en pose og tog den paa som en troje. Det var en saerlig oplevelse.
Naeste dag i Entebbe kunne vi atter hengive os til en af turismens glaeder. UWEC staar for Uganda Wildlife Education Center og tager, lidt ligesom Ngamba Island, saarede og skadede dyr til sig som ikke vil have en chance i naturen. Indtil de er staerke nok lukker de dem ud igen. Der staar i Lonely planet at de ikke vil kaldet stedet en zoo - selvom man kommer og ser dyrene i indhegninger. Men jeg kan godt give dem lidt ret, for stedet minder mere om Givskud lovepark, hvor aberne rendte frit rundt mellem benene paa os og indhegningen af anteloper og bofler ikke var saerligt hojt til graensen af ikke-eksisterende. Vi forsogte at gaa en bestemt rute efter det kort vi havde i haanden, men inden vi var kommet saerlig langt stod der et skilt.... "forest walk." Camilla var lidt tovende, da der hang enorme edderkopper i endnu mere enorme spind foran hovederne paa os. De var over alt og det var virkelig saadan at hvis man stoppede op paa den smalle sti og zoomede ind for at forsoge at se nogle dyr langt vaek, saa man lige pludselig et kaempe spind med en edderkop i midten 10 cm fra ens hoved. Adr. Vi fortsatte op ad de mere stejle og smalle stier, da vi tidligere havde set nogle helt specielle aber med en lang sort hale og en hvid langhaaret tot for enden af den. Det var som om kroppen var hvid og sort plettet, og de saa meget elegante ud som de lob oppe i traerne. Med myrer kravlende paa ens fodder og edderkoppespind haengende til alle sider, sad de der lige pludslig. 3 meter over vores hoved, og kiggede ned paa os med deres lange hale haengende paa den anden side af grenen. Det var svaert at vide om de folte at vi var for taet paa da vi for laengst var gaaet af "forest walk" stien, saa vi tog nogle hurtige billeder og fortsatte sammen med edderkopperne. Vi saa store hvide naesehorn (ikke fordi de var spor hvide) som der aabenbart kun er 41 tilbage af i verden, grimme oddere og slove krokodiller, en ensom love og en ligesaa ensom hyaene, en vild kat som havde samme pels som en leopard, to zebraer, nogle mudder-glade vortesvin (pumbaer) flere chimpanser og en saerlig graa fugl med et enormt naeb. Deruodver var der maaske 500 skoleborn paa besog i parken den dag, samt alle de legesyge red-tailed aber der lob omkring og kiggede dovent paa os naar vi forsogte os paa abesprog "ug ug."
Vi forsatte mod Jinja om eftermiddagen og tjekkede ind paa vores gode gamle bellevue hotel da morket forlaengst havde lagt sig. En billig rolex i maven (Chapati med omelet) og vi var klar til en dejlig nats sovn hvor vi for e gangs skyld kunne sove laenge. I dag har vi ordnet nogle praktiske ting her i Jinja og kontaktet et projekt som bygger skoler, hvor vi kan vaere frivillige i naeste uge inden det bliver Kenya. I morgen tager vi til Mbale for at bestille nogle trekkingture ved Mt. Elgon og Sipi falls.
Alt for nu.. (til Maja og Rikke - kan i maaske skrive en besked til mit ugandiske
Bye from the mzun
Ingen kommentarer:
Send en kommentar