Syng, selvom du synger daarligt, syng!

Somneang, som er Nittayas mand, hentede mig, og vi korte hen til afskedsfesten paa skolen. Der var daekket fint op ved de runde borde, og vi fik serveret alt det bedste thaimad man kan forestille sig. Jeg var dog mere optaget af pindene foran mig, jeg skulle spise med, end selve maden. Somneang grinede lidt af mig, og sagde at det ogsaa var meget lettere at spise chips med fingrene. Bagerst i lokalet sad de eneste born der var med til festen. De skulle optraede, og var klaedt i de fineste dragter. Pigerne havde flot make-up paa, naesten som jeg ville forestille mig en geisha, med blomster i haaret, og drengene havde blot et klaede om livet, men var malet med thaibogstaver paa maven og ryggen. Selve festen var en simpel affaere. Gaver blev overrakt paa scenen til laereren, enkelte taler blev holdt og ellers blev karaokeanlaegget sat til og alle der havde lyst, baade dem som kunne synge og dem som ikke kunne, gav et nummer. Inden jeg tog hjem, kom en mand (tror jeg det var) over til vores bord, hilste paent og satte sig. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine for mig selv, og jeg skal gore mit bedste for, at gengive billedet af ham saa sandfaerdigt som muligt. Jeg vil mene han var omkring 50 aar, og det forste jeg lagde maerke til var hans hentehaar. Jeg har ikke set noget lignende. Det var virkelig hans haar i nakken, der prydede hans hoved, og endte i panden i smaa totter. Han havde tilmed meget svaert ved at styre det, da det hele tiden gled ned i hans ojne. Derudover havde han fine lange polerede negle, med meget feminine ringe paa sine fingre. Prikken over i'et var selvfolgelig den lyselillae skjorte han havde paa. Det der fik mig til at taenke PENSIONERET LADYBOY, var hans fremtoning, de krydsede ben og de meget feminine haandbevaeglser. Da somneang vender sig mod mig og siger "beautiful, he's beautiful" paa thai, sad alle omkring bordet og nikkede anerkendende over mod ham. Jeg fik dog ikke oje paa det smukke, men saa derimod alt det komiske. Nok om ham. Kaempede endnu en nat mod jetlaget, og vandt forst kl 4. Jeg skulle desvaerre allerede op to timer senere, da vi skulle kore hen til en skole 300 km herfra, for at aflevere nogle t-shirts. Jeg var eftersigende ikke sat ordentlig ind i, hvad det gik ud paa, da det ingen mening gav for mig, at to minibusser skulle kore en hel dag, blot for at aflevere en kasse med t-shirts. Men det var intet mindre end det vi gjorde. Da vi langt om laenge naaede frem, hilste vi paa alle overhoveder paa skolen, og fik derefter serveret mad. Som "konferencier" (laes:pauseklovn) havde de faaet en laerer fra stedet til at synge karaoke. Selvfolgelig. De tre timer vi var der, gjorde hun virkelig alt hvad hun kunne for at tigge folk til at synge en sang. De gange det ikke lykkedes, satte hun en paa og sang selv. Det var en temmelig pinagtig situation, for der var tydeligvis ingen, der havde lyst til at synge, men enkelte gjorde det alligevel. Da nittaya var gaaet paa "toilet", prikkede en af hendes veninder mig i siden og sagde "vi gaar ogsaa lige paa toilet". Og vi gik. Tilsidst var det kun rektorer fra de to skoler, og selvfolgelig den syngende laerer der var tilbage. Da vi havde afleveret kassen med t-shirts, vendte vi endelig snuden hjemad. Efter to naetter uden meget sovn, var jeg endlig saa traet, at jeg sov hele natten igennem. Meget befriende. Da jeg vaagnede i morges, var der ikke udsigt til at der skulle ske noget saerligt i dag, da Nittaya var taget til Buriram, 80 km herfra, for at afslutte et videreuddannelsesforlob. Saa jeg slaengede mig skiftevis i solen og i skyggen, naar det blev for varmt, med en bog over hovedet. Ved middagstid kom nabokonen, Pannea men kaldet Tim, og spurgte om jeg ville med hen paa hendes skole. De der bor her er oftest laerere eller har en anden form for tilknytning til en skole. Selvfolgelig er der ogsaa farmere, men Tim fortalte at mange born bor med deres bedsteforaeldre, da foraeldrene arbejder paa en fabrik i Bangkok for at tjene penge. Sorgeligt. Vi korte hen til hendes skole, hvor jeg blot skulle hjaelpe hende med at skrive en e-mail. Da dette lykkedes efter nogle forsog, spiste vi middagsmad et lokalt sted i nogle smukke og fredfyldte omgivelser. Tim er en dejlig karismatisk dame. Hun er meget lille og spinkel med stort krollet haar, som snakker som et vandfald, for som hun selv siger "I like improve my english". Her til aften havde jeg en fantastisk madoplevelse. Mest af alt fordi jeg ikke ville have spist det, hvis jeg ikke havde vaeret i Thailand. Diverse grontsager var skaaret klar, raat svinekod laa i strimler, og chillisovsen stod ved siden af. Der var lagt sivtaepper ud paa jorden, og en lille hjemmelavet grill stod i midten. Paa grillen blev nu lagt en laag, hvor man baade kune koge suppe og stege kod paa en gang. Rundt i kanten boblede suppen, og grontsagerne, og paa risten laa kodet og blev grillet. Det smagte skont, og jeg tror jeg er ved at faa tag paa de pinde.